Den gode dagsorden

By 9. juli 2018oktober 15th, 2018Tips & tricks

Selvom intentionen er god, ender møder ofte med at være overflødige og ineffektive tidsrøvere. Agendaen er uklar, og når mødet er overstået, er der ikke blevet truffet nogle reelle beslutninger. Du kender det måske fra din egen virksomhed – og kender måske også til frustrationen over den spildte tid. Men møder behøver ikke at være det rene tidsspilde. Læs med her, og bliv klogere på, hvordan en klart formuleret dagsorden kan skabe struktur og retning i jeres møder.

Møder uden dagsorden skaber tidsspilde

Manglende dagsorden er en de afgørende grunde til, at mange møder ender med at være unødvendigt ressourcekrævende. I mange virksomheder er møder blevet ren rutine, hvor dagsordenen reelt bare består af spontane indskydelser, og hvor en stor del af deltagerne lige så godt kunne have foretaget sig noget andet.

Problemet med rutinemæssige møder uden en klar agenda er dog, at der ikke er nogen rammer for mødet. Ingen ved nøjagtigt, hvornår emnerne er færdig diskuteret, ligesom ingen rigtigt ved, om samtalen er på vej til at bevæge sig ud på et sidespor – og det hæmmer effektiviteten.

Den gode dagsorden starter med et klart formål

Hvis I vil undgå, at jeres møder udvikler sig til en rutinebaseret snakkeklub, er det først og fremmest vigtigt, at I formulerer et klart formål, og at I sætter det på mødeindkaldelsen, så alle mødedeltagere har en fornemmelse for, hvorfor de bør deltage – eller hvorfor de ikke bør deltage.

Når I har formuleret et klart formål, kan I også nemmere formulere en klar dagsorden – og dermed skabe struktur i jeres møder, som ligeledes vil blive langt mere effektive.

Ønsker I en bedre mødekultur?

Vil du høre mere om, hvordan du og dine kolleger kan undgå unødvendigt spildtid ved mødebordet og implementere en mere effektiv mødekultur i virksomheden?

kontakt PEPworldwide, og hør nærmere. Hos PEPworldwide hjælper vi mennesker til at præstere bedre, og vores personlige effektivitetsprogram frigiver i gennemsnit 3-4 timers arbejdstid om ugen pr. medarbejder.