Overblik – fremtidens vigtigste kompetence?

Vi mødet i vores job mange dygtige mennesker, som både arbejder hårdt og leverer høj kvalitet – men alligevel går hjem med følelsen af ikke helt at være med.

Ikke fordi de mangler kompetencer. Men fordi de mangler overblik. For i en hverdag med konstante input er det nemlig ikke længere nok at være fagligt stærk. Du skal også kunne navigere i alt det, der ellers let bliver til støj.

For hvad sker der, når overblikket smuldrer?

Vi glemmer aftaler. Vågner kl. 03.17 med en fornemmelse af, at “der er noget, jeg skal huske” – og håber, at det ikke er noget vigtigt. Vi kan føle os bagud, selvom vi faktisk arbejder mange timer – og måske værst: Vi mister oplevelsen af kontrol.

Det personlige overblik er derfor ikke bare en praktisk disciplin, men selve forudsætningen for at kunne træffe gode beslutninger og arbejde med intention frem for tilfældighed.

Derfor har vi i årtier netop haft det som et at vores PEP principper: At holde ét samlet overblik over alle opgaver, deadlines og projekter. Ikke spredt ud på mails, chats, notesbøger og løse tanker – men samlet ét sted. For uden overblik bliver prioritering bare kvalificeret gætteri.

Og lad os være ærlige: Det er ikke blevet lettere.

Vi har i dag flere digitale værktøjer, end nogensinde før. Microsoft Outlook, Teams og Planner, projektværktøjer, chatkanaler og dokumentdrev. Alle sammen redskaber, som kan hjælpe os – men vi har sjældent lært, hvordan de spiller sammen. Resultatet kan let blive en fragmenteret opmærksomhed og et overblik, der halter gevaldigt.

Derfor handler overblik heller ikke kun om værktøjer – men også om vores mindset.

PEP-metoden fokuserer på at skabe en konsekvent og rutinedrevet arbejdsstil. Fordi det giver tryghed, når du kan stole på, at du altid har et troværdigt overblikket over opgaver og opfølgninger, så du kan prioritere bevidst og planlægge realistisk.

Du bliver mindre afhængig af din hukommelse, når du har en holdbar metode – og så kan du bruge din energi på at træffe beslutninger og finde løsninger på dine opgaver, frem for at forsøge at huske dem.

Konkrete greb til bedre overblik

  1. Tøm hovedet kontinuerligt  
    Gør det til en vane at tage stilling og handle på ting, når du møder dem første gang – så de ikke fylder i dit hoved – og forsvinder uden at du opdager det.
  2. Vælg ét system til opgaver
    Beslut dig for ét værktøj, hvor alle dine opgaver noteres. Din opgavefunktion i dit mail- og kalendersystem er et godt bud – hvis du altså bruger den konsekvent.
  3. Afslut dagen med en plan for i morgen
    Brug 5 minutter sidst på dagen til at beslutte dig for de 1–3 vigtigste opgaver i morgen – i stedet for bevidstløs at starte i indbakken og ”håbe på det bedste”.
  4. Skab retning med din ugentlig planlægning
    Prioritering er en beslutning, ikke en fornemmelse. Skab en rutine, hvor du gennemgår dine opgaver og aktivt vælger til og fra. Siger du ja til noget, siger du nej til noget andet.
  5. Brug kalenderen aktivt
    Hvis en opgave ikke har fået tildelt tid, har den i praksis ingen prioritet. Så sørg for at booke tid til opgaverne og vær realistisk om din kapacitet.
  6. Tag hensyn til dit energiniveau
    Placér de mest krævende opgaver, når du er skarpest. En strategisk klog disponering af din kapacitet – for de færreste skriver deres bedste mails kl. 15.42.
  7. Gør de store opgaver små
    Et projekt uden et synligt næste skridt står stille. Så definér altid den handling, der bringer dig videre. Og jo mere konkret, des større sandsynlighed for, at det sker.

Overblik handler i sin essens om koblingen mellem opgaver, tid og opmærksomhed – og når de tre hænger sammen, opstår følelsen af kontrol, modsat fornemmelsen af konstant at være et halvt skridt bagefter.

Måske bliver fremtidens konkurrencefordel ikke at kunne få mere fra hånden – men at kunne overskue tingene bedre, så ressourcerne bruges der, hvor de skaber størst værdi.

Så spørgsmålet til dig er nu: Har du et holdbart system, der støtter dig – eller lever du i håbet om, at du nok skal komme i tanke om det vigtigste i morgen?

Små justeringer kan skabe store resultater – og som en af vores deltagere beskrev det:

Min tankegang var, at i morgen skulle blive bedre end i dag. For jeg syntes hele tiden, at jeg var bagud og burde have nået endnu mere. Som en konstant skyldfølelse, hvor jeg – i stedet for at fokusere på det, jeg havde nået – tænkte på det, jeg ikke nåede. Efter PEP kan jeg overskue mere – og jeg kan oftere tilbyde min hjælp til andre.”

Vi hjælper gerne med at finde overblikket i en travl hverdag – ligesom vi har gjort det for tusindvis af vores deltagere gennem de seneste 40 år.

Vores job er at gøre dig bedre til dit!

Søg

Kategorier

Tilmelding

Modtag vores månedlige nyhedsbrev med viden om effektive arbejdsvaner og et bæredygtigt arbejdsliv.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.