Stress på arbejdspladsen: En effektivitets-eksperts perspektiv

Trivsel på arbejdspladsen er et grundvilkår for at lykkes i jobbet. Som eksperter i sunde arbejdsvaner kan vi bekræfte, hvor afgørende det er at identificere og tackle stresssignaler for at kunne præstere godt. Så lad os se på nogle af de almindelige udfordringer – og strategier til at fremme fokus og balance på jobbet.

Uklare forventninger kan medføre højere arbejdsbelastning

I en verden, hvor præstationer vægtes højt, kan det være svært at fastholde balancen i arbejdslivet. Et højt tempo kan faktisk medføre et tab i produktiviteten – og står man som leder eller vidensmedarbejder overfor en overvældende arbejdsmængde, og følelsen af ikke at kunne påvirke eller prioritere den, kan det medføre en nedsat evne til at arbejde fokuseret – og i sidste ende resultere i stress.

En af de afgørende faktorer for at skabe en effektiv arbejdsplads er, at medarbejderne har de rette værktøjer til at kunne håndtere arbejdsmængden. Klare prioriteringer og muligheden for at kunne drøfte arbejdsmængden er forudsætninger for de langsigtede resultater. Lederne bør opmuntre til at skabe fleksibilitet i arbejdet og støtte sin medarbejder i form af at tilbyde den uddannelse, som er nødvendig for at kunne håndtere en høj arbejdsbelastning på en holdbar måde.

Lange arbejdsdage kalder på bedre planlægning

Alt for lange arbejdsdage kan påvirke din evne til at fokusere, og vi vil derfor opfordre dig til at være opmærksom på din arbejdstid og holde fast i en sund balance, hvor du også prioriterer dig selv. Planlæg tiden omhyggeligt ved at afsætte tid i din kalender til det vigtigste– og undgå at tage arbejdet med hjem. Der findes gode og effektive værktøjer til at få et bedre overblik, som går det lettere at prioritere.

Ledere har et særligt ansvar for at være opmærksomme på arbejdsbyrden og sikre, at overarbejdende medarbejdere har reelle muligheder for at geare ned. Derudover bør ledere sørge for at der tilbydes relevante udviklingsmuligheder, opmuntre til uddannelse, hjælpe til at skabe klare karriereveje og måske tilbyde mentorordninger, så medarbejderne opnår en følelse af formål og retning.

Vi oplever ofte, at arbejdspresset føles unødvendigt højt, fordi man ikke har fået indarbejdet nogle effektive metoder til at sikre overblikket som udgangspunkt for at prioritere kvalificeret i opgavemængden. Med konkret hjælp til at få etableret gode arbejdsrutiner og tilpasset vejledning i at udnytte teknologien, kan følelsen af kontrol og handlekraft genetableres, hvilket reducerer det oplevede arbejdspres.

Uklare forventninger er vejen til forvirring og stress

Følelsen af manglende kontrol over egne arbejdsopgaver kan være overvældende. Derfor er det vigtigt at fokusere på det, som du rent faktisk kan påvirke. Sørg for sammen med din chef at afklare dine ansvarsområder og beføjelser, og afsøg muligheder for selv at tage initiativ og påvirke dit arbejdsområde. Ved at være proaktiv og tage ansvar for egne opgaver, kan du genvinde følelsen af kontrol.

Åben kommunikation om forventninger og mål er afgørende. En god leder afstikker klare retningslinjer og mål for arbejdsopgaverne, og giver medarbejderne gode muligheder for selv at påvirke, hvordan opgaverne udføres. Ved at skabe en kultur, hvor feedback er velkommen, og hvor roller og ansvar er tydeligt definerede, kan I sammen sikre grundlaget for at lykkes bedre.

Åbenhed om udviklingsmuligheder og ønsker

Alle kender følelsen af at være fastlåst, hvilket kan være en kilde til både frustrationer og stress. Dialogen med din chef skal derfor være åben, også i forhold til dine karrieremål og ønsker om uddannelse og udvikling. Når du og din leder har et fælles billede af, hvordan din udvikling og fremtid bedst fremmes, skaber det en følelse af formål og retning, som motiverer til at arbejde mere fokuseret.

Vi er klar til at støtte op om dit arbejdsliv, uanset udfordringerne – men start gerne processen selv. Overvej, hvilke rammer og vilkår du behøver for at trives og præstere godt. Hvad kan du selv gøre for at skabe de bedst mulige betingelser? Vi er parate til at hjælpe med at optimere din hverdag og skabe et arbejdsmiljø, der får det bedste frem i dig.

Ønsker du råd og vejledning, er du altid velkommen. Vi har specialiseret os i personlig effektivitet og gode arbejdsvaner gennem snart 40 år – og vi dokumenterer effekten af vores arbejde.

Vores job er at gøre dig bedre til dit!

Søg

Kategorier

Tilmelding

Modtag vores månedlige nyhedsbrev med viden om effektive arbejdsvaner og et bæredygtigt arbejdsliv.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.