Hvad motiverer medarbejdere?

Motiverede medarbejdere er en uundværlig forudsætning, hvis din virksomhed skal skabe resultater. Men hvordan motiverer man sine medarbejdere? Vi giver dig tre gode råd til at holde motivationen oppe. Klæd dine medarbejdere på til opgaverne

Medarbejdere, der kan navigere i de mange udfordringer og opgaver, som hverdagen på arbejdspladsen byder på, vil med stor sandsynlighed føle sig motiverede. Medarbejdere, der ikke føler sig tilstrækkelige, og som altid er bagud, vil derimod hurtigt miste motivationen.

Derfor er det alfa og omega, at du som leder formår at holde dine medarbejderes evner ajour. Det vil bidrage til bedre trivsel og motivation og øget effektivitet på arbejdspladsen. Medarbejderudvikling er altså en vigtig forudsætning for at holde gejsten oppe.

Kommunikér vigtigheden i struktur og prioritering

Udvikling og finpudsning af medarbejdernes kompetencer bidrager ganske vist til motivationen. Men hvis dine medarbejdere ikke formår at strukturere deres evner, vil de med høj sandsynlighed miste overblikket – og ligeledes motivationen.

Derfor er det afgørende, at du som leder kan kommunikere, hvor vigtigt det er at strukturere og prioritere sin tid og sine opgaver. Strukturerede medarbejdere vil nemmere kunne overskue en større mængde deadlines og opgaver – og vil ligeledes være mere motiverede. Således er den enkelte medarbejders evne til at planlægge sine arbejdsrutiner en vigtig brik i arbejdet med at holde motivationen oppe.

Prioriter medarbejdernes trivsel højt

Glade medarbejdere er motiverede medarbejdere – trivsel og motivation går uden tvivl hånd i hånd. Derimod vil stressede medarbejdere hurtigt tabe pusten og miste motivationen til at skabe resultater i virksomheden. Trivsel hos den enkelte medarbejder er derfor en faktor, du ikke må ignorere, hvis du ønsker at skabe og fastholde en fælles kampånd på arbejdspladsen.

Vil du vide mere?

Hvad motiverer medarbejdere, og hvordan kan du sikre, at virksomheden når sine målsætninger?

Du er altid velkommen til at kontakte os for en snak om udvikling, planlægning og trivsel på arbejdspladsen.

Søg

Kategorier

Tilmelding

Modtag vores månedlige nyhedsbrev med viden om effektive arbejdsvaner og et bæredygtigt arbejdsliv.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.