4-dages arbejdsuge… Kan det virkelig fungere?

Muligheden for en kortere arbejdsuge er noget, der diskuteres ivrigt for tiden. Uanset om det er en 4-dages arbejdsuge, en 30-timers uge eller bare ønsket om et mere fleksibelt arbejdsliv, så er tendensen begyndt at sprede sig til virksomheder og arbejdspladser rundt i verden. Men kan det virkelig fungere? Vi gennemgår fordele og ulemper!

Hvordan opstod 37-timers ugen?

Den kendte 37-timers arbejdsuge stammer fra 1990, efter at arbejderbevægelsen i 1919 lykkedes med 8-timers arbejdsdagen (6 dage om ugen vel at mærke) og siden gradvist fik den reduceret. Men selv om arbejdslivet for de fleste har ændret sig betydeligt siden da, er 37-timers ugen forblevet. Spørgsmålet er, om det stadig er relevant? Ikke mindst fordi mange husstande i dag har to personer, der tjener penge og er væk hjemmefra i otte timer eller mere om dagen.

Undersøgelser viser positive resultater

Fortalerne for en kortere arbejdsuge hævder, at vi er nødt til fundamentalt at ændre den måde, vi tænker vores arbejdsliv på. Det handler ikke længere om, hvor mange timer vi lægger i arbejde, men hvilke resultater vi opnår, når vi arbejder.

I en britisk undersøgelse fra 2022 lader 61 virksomheder i forskellige brancher deres ca. 3.000 ansatte arbejde en dag mindre om ugen med samme løn. Efterfølgende rapporterede medarbejderne om lavere stressniveauer, reduceret træthed og bedre balance mellem arbejde og privatliv. Desuden faldt antallet af sygedage, og færre valgte at sige op. Endeligt viste resultaterne, at virksomhedernes overskud i perioden steg med 1,4 procent i gennemsnit – trods nedsat arbejdstid.

Herhjemme indførte Esbjerg Kommune 1. november 2020 en valgfri 4-dages arbejdsuge (37 timer) for 550 administrative medarbejdere i Jobcentret, hvilket størstedelen tilsluttede sig og har været tilfredse med. Og mest kendt er vel virksomheden IIH Nordic, som helt tilbage i starten af 2017 indførte 4-dages arbejdsuge på 30 timer for alle – uden nedsat løn.

4-dages uger kan have modsat effekt

På trods af positive resultater fra en række undersøgelser understreger kritikere, at en 4-dages arbejdsuge godt kan betyde højere omkostninger for arbejdsgiverne. I nogle brancher, fx detailhandlen, forbliver butikkens åbningstider og opgaverne jo de samme – og hvis antallet af arbejdstimer pr. medarbejder falder, skal der ansættes mere butikspersonale for at kompensere.

I nogle brancher kan tendensen med en kortere arbejdsuge derfor signalere risiko for større arbejdspres. Ikke mindst hvis du føler, at du ikke har tid til det, du skal lave på en dag. Fleksible muligheder for at tilrettelægge arbejdstiden og arbejdsdagen kan være en god idé, men det kan også føre til øget stress, hvis muligheden for pauser og sociale interaktioner reduceres.

Smag og behag varierer

Arbejdsgivere er kommet med flere forskellige måder at implementere kortere arbejdsuger på, som kan være tilpasset deres branche, praktiske udfordringer og virksomhedskulturer. Det kan være alt fra ”fri fredage” til kortere dage eller større frihed for medarbejderen til at styre og tilrettelægge deres egen tid.

Smag og behag er forskellig – og der kan være både fordele og ulemper, men med den rette tilpasning og fleksibilitet kan kortere arbejdsuger være et vinderkoncept for de fleste arbejdsgivere og arbejdstagere. En god idé kan være at køre et pilotprojekt i en periode, før der træffes beslutning om at gå all-in.

Alle kan vinde ved at ændre arbejdsmetoder

De af os, som dagligt arbejder med at udvikle medarbejdernes arbejdsmetoder og vaner, ved, at nøglen til at frigøre mere tid og opnå en bedre balance mellem arbejde og privatliv er at øge effektiviteten og reducere spildtid i løbet af arbejdsdagen. Her er nogle områder, der kan frigøre tid:

  • Prioritér opgaverne: Skab større opmærksomhed om at prioritere virksomhedens og den enkeltes opgaver, så der fokuseres på det vigtigste. Det er afgørende at tydeliggøre, at den samme mængde opgaver ikke bare skal løses på kortere tid, men at der faktisk forventes et fravalg af de mindre vigtige opgaver og af decideret pseudoarbejde.
  • Trim møderne: De fleste genkender, at møder kan være en tidsrøver i arbejdsdagen. Det er vigtigt at sikre, at alle møder er nødvendige, effektive på tiden og strukturerede i forhold til indholdet. Man kan lære at afholde og deltage mere effektivt i møder ved at forberede sig bedre og fokusere på at opnå håndgribelige resultater.
  • Skab fokustid: Hjælp hinanden med at etablere gode betingelser for regelmæssige arbejdsrutiner og rammer for fokusperioder, hvor man uforstyrret kan koncentrere sig om sine opgaver. Dette kan beviseligt reducere den tid, det tager at udføre en opgave, samtidig med at kvaliteten af arbejdet øges.
  • Kommunikér effektivt: Hjælp med at etablere klare kommunikationsrutiner og konsensus om brugen af effektive kommunikationsværktøjer, der kan hjælpe med at få information og vidensdeling til at glæde mere effektivt i organisationen. Det kan være godt givet ud at investere i nye værktøjer, fx Teams, og ikke mindst uddannelse i brugen af dem.

Så vil den kortere arbejdsuge blive bredt accepteret i fremtidens arbejdsliv? Det vil tiden vise. Uanset, så ved vi, at alle organisationer ville have gavn af at gennemgå deres arbejdsmetoder og vurdere, om de udnytter deres fulde potentiale med hensyn til effektivitet og produktivitet.

 

Hos PEPworldwide arbejder vi dagligt med at hjælpe ledere og deres medarbejdere med at frigøre tid ved at arbejde systematisk med deres arbejdsrutiner og indgroede adfærd. Tusindvis af deltagere i vores program har gennem årene besvaret vores arbejdsprofilanalyse, som fortæller, at man om ugen gennemsnitligt frigør 4,4 timer. Timer som kan bruges på nye og værdiskabende opgaver – eller måske på at være lidt mere sammen med familie og venner.

Vil du høre mere om, hvordan vi kan løfte din og jeres produktivitet? Kontakt os, så tager vi den derfra!