Hvorfor er arbejdsglæde vigtig?

By 27. juni 2018november 4th, 2022Trivsel

At gå på arbejde er noget, de fleste af os både er nødt til, men også har brug for at gøre. Når vi tager på arbejde og udfører diverse opgaver, bidrager vi til samfundet og verden, og det giver os ofte en følelse af værdi. De fleste af os bruger mange timer både ugentligt, men også over et helt liv på netop vores arbejde, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi er glade for at gå på arbejde. Arbejdsglæde afhænger af mange faktorer.

Arbejdsglæde er vigtigt, ikke alene fordi vi arbejder bedre, når vi er glade, men også fordi vi bruger mange af døgnets timer på vores arbejde.

Men arbejdsglæde er ikke noget, der nødvendigvis bare kommer af sig selv. Selvom vi arbejder inden for et felt, der interesserer os, har kollegaer, vi kan lide, og får en hæderlig løn, så er der andre parametre, som har indflydelse på arbejdsglæden.

Hvis vi har for travlt i vores job, bliver arbejdsglæden selvfølgelig påvirket af denne belastning. Der kan også være visse arbejdsgange, der dræner os, skaber frustrationer og tærer på vores arbejdsglæde, fordi de enten er unødigt besværlige eller sætter os i situationer, hvor vi føler os stressede og utilstrækkelige.

Individuel arbejdsglæde

For at holde fast i vores arbejdsglæde er det derfor vigtigt, at vi ikke bare er glade for kollegaer, arbejdsplads og fagområde, men også for selve det arbejde, vi udfører.

Her kan der være mange elementer at justere på, før vi opnår den fulde arbejdsglæde, og her er det vigtigt at have for øje, at arbejdsglæde er et individuelt spørgsmål, der ikke kan besvares entydigt.

Hos PEPworldwide arbejder vi med at finde arbejdsglæden frem hos mange forskellige mennesker, og vi har mere end 25 års erfaring i at skabe personlig effektivitet, som i høj grad også afhænger af glæden ved at arbejde. Læs historier fra de kunder, vi har hjulpet her.